Vikingetiden: Den tidligste nisse

Man har kendt til et nisse-lignende væsen siden vikingetiden. Dengang blev nissen kaldt for vætten. Det var en venlig husgud, som man skulle være på god fod med, ellers ville den bringe ulykke over gården, som den boede på. Han beskyttede familien og hjalp til året rundt med at passe dyr og gav bonden gode råd om, hvad han burde så, og hvornår han skulle høste. Vætten var i familie med ”de underjordiske”, hekse, elverfolk, trolde og bjergmænd, men er mere venlig end dem. For sit hårde arbejde forlangte han kun respekt af dem, der boede på gården, og ofringer i form af godt øl og grød.

1000-1500-tallet: Den kristne kirke

I mange år havde menneskene ikke nogen problemer med vætten, men det ændrede sig, da kristendommen kom til Danmark. Ifølge kristendommen måtte man kun tilbede én gud. Og selvom vætten kun var en lille husgud, gik han alligevel fra at være en flittig hjælper på gården til at blive anset som en fæl skabning skabt af djævlen. Folk skulle forvise vætten fra deres hjem med vievand og salmer.

1800-tallet: Den borgerlige jul

I 1800-tallet troede mange voksne ikke længere på, at vætten eksisterede, og man var ikke bange for den mere. Vætten blev hentet frem fra glemslen hvert år ved juletid og præsenteret som en sjov og pudsig lille fyr. Resten af året gemte han sig for menneskene. Man var i øvrigt også holdt op med at give den grød hver dag. Kun til jul gav børnene vætten en smule grød.

1800-tallet: Kært barn har mange navne

I 1800-tallet fik vætten nyt navn. Den var ikke længere kendt som vætten, men gik under navne som gårdboen eller gårdbukken. Den fik også navnet Niels, men folk kaldte den som regel Nis, hvilket efterhånden er blevet til nissen.

1836-1849: Klæder skaber nisser

Igennem tiden har folk beskrevet og tegnet nissen på mange forskellige måder. Da den var bondens hjælper, har den altid gået klædt som ham, og fordi bonden gik med en rød hue, så gjorde nissen det også.

1850’erne: Nissen stifter familie

Nissen levede alene på de gårde, hvor den arbejdede, og den havde hverken kone eller børn. Det var først, da i midten af 1800-tallet, at den fik nissekone og børn.

Sidst i 1800-tallet – nu: Nissen bliver populær

I slutningen af 1800-tallet blev nissen mere og mere populær, og pludseligt kunne man se den alle mulige steder. Den blev brugt på julepynt, julekort og meget mere. I 1947 tegnede Frederik Bramming en særlig kravlenisse, der kunne kravle rundt på folks lamper, billeder, møbler og meget mere. Senere, da fjernsynet blev allemandseje begyndte nissen at rejse til Grønland, tropiske øer eller bo på slotte og rigsarkiver.

I julebutikken på Aalborg Historiske Museum kan man finde alverdens forskellige og gammeldags nisser – blandt andet Brammings kravlenisser.