Billetter til Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Billetter til Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Koldkrigsmuseet REGAN Vest består foruden af selve bunkeranlægget også af en ny udstillingsbygning samt maskinmesterboligen.

Museet kan kun besøges i forbindelse med en rundvisning i selve bunkeranlægget. En billet hertil giver adgang til hele museet. Det er ikke muligt at købe billet kun til udstillingsbygningen og/eller maskinmesterboligen.

Køb billet online før besøget – det er ikke muligt at købe billet ved ankomst til museet.

Bemærk, at der maksimalt kan købes ti billetter i almindeligt salg. Grupper over ti personer skal købe en gruppebillet.

Bunkeren er ikke egnet for gangbesværede og kørestolsbrugere. Der kan ikke medbringes rollator eller servicehunde.

Vi anbefaler ikke, at børn under 12 år deltager, da udstilling og emne taler til et voksent publikum.

Vælg mellem to forskellige rundvisninger: – En almindelig guidet tur – En guidet tur inkl. smørrebrød og en øl/vand i bunkerens kantine. En rundvisningsbillet giver adgang til hele museet inkl. udstillingsbygning og maskinmesterbolig. Bemærk, at der maximalt kan købes ti billetter i almindeligt salg.
Gavekortet kan bruges til køb af billetter til Koldkrigsmuseet REGAN Vest samt i det nye museums fysiske butik og café. Du kan frit vælge beløb på gavekortet. Gavekortet bliver sendt til dig på mail.
Vælg mellem to forskellige rundvisninger: – En almindelig guidet tur – En guidet tur inkl. smørrebrød og en øl/vand i bunkerens kantine. En gruppebillet giver adgang til hele museet inkl. udstillingsbygning og maskinmesterbolig. Ønsker I en gruppebillet, skal denne bookes direkte hos billetkontoret.

Vigtig information inden besøg

  • En rundvisningsbillet giver adgang til hele det nye museum.
  • Rundvisningen i bunkeren begynder præcis på det angivne tidspunkt på billetten, og det er ikke muligt at støde til senere. Kom derfor i god tid – senest 15 minutter før.
  • Turen i bunkeren varer ca. 1,5 time og er ca. 2 km lang, husk derfor praktisk fodtøj. Vi anbefaler desuden varmt tøj, da der er koldt i bunkeren.
  • Bunkeren er ikke egnet for gangbesværede og kørestolsbrugere. Der kan ikke medbringes rollator.
  • Der er begrænsede parkeringsmuligheder ved museet. Book en gratis parkeringsbillet i forbindelse med dit billetkøb, som giver adgang til museets parkeringsplads.
  • Forhåndsbook din mad i forbindelse med dit billetkøb, så det er klar ved ankomst. Der er kun begrænset udvalg af mad i museumscaféen, og vi kan ikke garantere mad uden forhåndsbestilling.
  • Billetter kan ikke ombyttes eller refunderes. Såfremt Nordjyske Museer må aflyse og refundere billetten, refunderes gebyret ikke. Se generelle handelsbetingelser vedrørende køb af billetter ved Nordjyske Museer.

    Se også ofte stillede spørgsmål