Vikingernes dragter

Vikingernes dragter

Søndag 6. marts kan besøgende på Vikingemuseet Lindholm Høje høre mere om vikingernes dragter og tekstiler. Her kan du blandt andet få svar på spørgsmål om vikingernes flotte og farvestrålende dragter, deres dragttilbehør og hvordan de fremstillede deres tøj.

Der bliver også mulighed for selv at prøve at filte en uldbold i ren fåreuld, som er indfarvet i mange forskellige farver. Man dypper ganske enkelt ulden i varmt sæbevand og gnider og gnubber til ulden danner en rund bold.

Det koster almindelig entré – børn har gratis adgang – plus 15 kr. i materialer, hvis man vil lave en uldbold.

Arrangementet afholdes efter gældende corona-restriktioner.