Vikingemusik med Aksel Striim

Vikingemusik med Aksel Striim

I denne weekend besøger vikingemusikeren Aksel Striim Vikingegården. Her viser han kopier af de forskellige musikinstrumenter, som kendes tilbage fra vikingetiden. Han spiller på instrumenterne og fortæller om sang og musik og den betydning, det har haft. Et par gange om dagen spiller Aksel op til kædedans på pladsen og instruerer gæsterne i dansen. Så der bliver rig lejlighed til at finde danseskoene frem og danse ægte vikingedans.

Aksel fremstiller også sine egne fløjter af fugleknogler og bivoks. Hvis man sætter et par timer af til projektet, kan man lave sin egen fløjte. Det vil dog også være muligt at købe en færdiglavet fløjte.