Foredrag – Borgerkrig og triumf i det antikke Rom: Det kan man da ikke! Eller kan man?

Foredrag – Borgerkrig og triumf i det antikke Rom: Det kan man da ikke! Eller kan man?

Ved Lektor, dr.phil. Carsten Hjort Lange, Aalborg Universitet.

Med udgangspunkt i sin bog og disputats, Triumphs in the Age of Civil War: The Late Republic and the Adaptability of Triumphal Tradition fortæller Carsten Hjort Lange om borgerkrigens og triumfens karakteristika i senrepublikken (ca. 133-27 f.v.t.): Hvordan er borgerkrig forbundet med det mest centrale af alle romerske krigsritualer, triumfen? Er konventionen som lyder, at ingen triumf kunne gives efter en sejr i en borgerkrig, overhovedet korrekt? Et nyligt opdaget relief er centralt i forståelsen af triumf og borgerkrig. Relieffet afspejler væsentlige aspekter af Augustus’ liv og bedrifter: sejr, triumf og guddommeliggørelse. Relieffet viser samtidig yderst overraskede både borgerkrigssejren ved Actium, hvor man tydeligt kan se romere kæmpe mod romere og triumfen tildelt Octavian efter denne sejr. Dette er fascinerende nyt materiale, der viser Actium som en borgerkrig og den midterste triumf i 29 f.v.t. som en meget iøjnefaldende borgerkrigstriumf.

Bemærk: dette foredrag er flyttet fra 8. november til 29. november.

Foredrag nr.: 1821-177

Holdnr.: 1821-175

Foredragsrække Aalborg Universitet efterår 2018

Alt godt fra den historiske rodekasse! Interessen for historien er stor. På universiteter, arkiver, museer og i mange andre sammenhænge forskes der i historien som aldrig før. I Aalborg har det siden 1960’erne været en tradition, at historieforskningens resultater præsenteres ved foredrag. Målsætningen er at præsentere et bredt udvalg af den nyeste viden, der bidrager til aktuelle historierelaterede temaer og debatter lokalt, regionalt og nationalt. En lang række af landets toneangivende kulturhistorikere har derfor gennem årene gæstet Aalborg. 2017 vil ikke være nogen undtagelse.

Programmet tilrettelægges af repræsentanter fra foreningerne og koordineres af ph.d. Morten Pedersen, Nordjyllands Historiske Museum.

Samlet program for efteråret 2018:

25. oktober
Den perfekte gentleman. Mænd, stil og idealer i verden af i går ved Seniorforsker, ph.d. et dr.phil., Mikkel Venborg Pedersen, Nationalmuseet.

1. november
Aalborghus Slot – planer for en kommende kulturdestination ved Videnskabelig medarbejder, ph.d. Jakob Ørnbjerg, Nordjyllands Historiske Museum, arkivar, cand.mag. Flemming Nielsen, Aalborg Stadsarkiv og stadsarkivar, ph.d. Jesper Thomassen, Aalborg Stadsarkiv.

29. november (flyttet fra 8. november)
Borgerkrig og triumf i det antikke Rom: Det kan man da ikke! Eller kan man? Ved Lektor, dr.phil. Carsten Hjort Lange, Aalborg Universitet.

15. november
Den kolde krigs civile beredskab. Et foredrag om hvordan man under den kolde krig lokalt forsøgte at forberede sig, “hvis krigen kommer” ved Museumsinspektør, cand.mag. Ulla Varnke Egeskov, Nordjyllands Historiske Museum.

22. november
Fra arkivets og museets arbejdsmark ved medarbejdere fra Aalborg Stadsarkiv og Nordjyllands Historiske Museum