Quiz for børn og voksne: Hvad er det for en genstand?

Quiz for børn og voksne: Hvad er det for en genstand?

Når man besøger et museum, er der masser af spændende genstande i montrer, men faktisk er det kun omkring ti procent af alle de genstande, som er i museets samling, som er udstillet. Resten opbevares på magasin, så det fx kan findes frem til kommende udstillinger eller bruges i forskningsøjemed.

Nordjyske Museers samlingshus i Vestbjerg rummer mere end 200.000 genstande – alt lige fra fjerpenne, skrivemaskiner og pilespidser til geværer, sabler, radiobiler og klovne-isser – og i dagens anledning har museets samlingsmedarbejdere fundet en række af de mere mærkelige og særprægede ting frem fra museets magasin. Her kan både børn og voksne quizze og gætte på, hvad genstandene mon i sin tid har været brugt til.

Bemærk, at arrangementet ikke foregår inde på magasinet, men udenfor og i museets værksteder.

Bemærk, at for at deltage i arrangementet, skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas i form af enten en negativ COVID-19 test, der er max 72 timer gammel, et gennemført COVID-19 vaccineforløb, eller et overstået COVID-19 sygdomsforløb (for min. 14 dage og max 180 dage siden). Børn under 15 år fritaget for COVID-19 test.

Du skal ligeledes bære mundbind/visir, når du bevæger dig rundt indenfor i museets værksteder. Børn under 12 år fritaget for mundbind/visir.

Bemærk, at der kun kan bookes to gratis billetter pr. transaktion.