Mød vikingerne fra Røde Ravn

Mød vikingerne fra Røde Ravn

I weekenden 7. og 8. august indtager vikingerne fra ”Røde Ravn” Vikingegården

Program lørdag og søndag

Kl. 10-11 og kl. 13-14: Støb dit eget tinsmykke (Obs: materialegebyr på 25 kr.)

Kl. 11-12 og kl. 14-15: Bueskydning

Begge dage kan du lave dit eget rune-armbånd (Obs: materialegebyr på 15 kr.)

Smedjen
Lørdag tændes der op i smedjen, og udover at arbejde her, tager smeden sig også gerne tid til at vise og fortælle om vikingevåben og rustninger.

Søndag fremstiller smeden i stedet smykker, mens man andet steds på vikingegården har høre om våben og rustninger.

Mad i langhuset

Både lørdag og søndag tænder vikingefruerne op under gryderne på bålet i langhuset – og de øser gerne af deres viden om vikingemad. På grund af corona kan de desværre ikke uddele smagsprøver, så man må nøjes med duften af lørdagens vikingegryde og søndagens kyllingesuppe.

Hele weekenden kan man møde en ung vikingepige, der ved rigtig meget om vikingelege og spil. Hun fortæller gerne – og tager også imod en udfordring, hvis nogen tør?