Kimbrerne besøger Vikingegården
Lørdag 21. og søndag 22. august kan du opleve mange forskellige håndværk på Vikingegården. Begge dage har vi besøg af kimbrerne, og du kan se håndarbejde i form af fx tøjfremstilling, plantefarvning af tekstiler, læderarbejde, nålebinding og brikvævning. Du kan også oplede smeden arbejde, se vikinger arbejde med træ, og du kan dufte vikingernes mad, der laves over bål. Grundet coronasituationen er det dog ikke muligt for publikum at smage den mad, der tilberedes. I stedet er der mulighed for at deltage i krigertræning, så du er klar til at tage på togt med de andre vikinger.
Begge dag (ca. tider)
Kl. 11 og kl. 14: Smedning for børn, hvor der laves søm eller spisepind, samt mulighed for at lære at flette bånd
Kl. 13 og kl. 15: Forskellige vikingelege for børn og voksne