Koldkrigsforedrag: Rasmus Mariager

Koldkrigsforedrag: Rasmus Mariager

Mørk er november – kunst, kultur og fremtidsfrygt i danskernes kolde krig

Den kolde krig var en konfrontation mellem det totalitære sovjetiske imperium og det liberale amerikanske imperium. I 2024 udgav Rasmus Mariager monografien Sjælekampen, der handler om, hvordan den kolde krig kom til at gennemsyre den danske befolknings liv og hverdag.

Sjælekampen er en fortælling om det liv, danskerne levede, og den fortælling handler blandt meget andet om kulturkampe og tidsånd, hverdagsliv og velfærdssamfund samt kunst, fremtidsfrygt og aktivisme.

I foredraget fortæller Rasmus Mariager om, hvordan den kolde krig kom til at præge den danske befolknings hverdag, og hvordan den kolde krig blev spejlet i kulturlivet.

Om Rasmus Mariager
Professor i dansk politisk historie efter 1945. Cand.mag. i historie og filosofi (1997), ph.d (2003) og dr.phil. (2017). Tidligere ansættelser: DIIS, PET-Kommissionen (Justitsministeriet) og Syddansk Universitet.

Program

Kl. 16.00 og frem

Udstilling og maskinmesterbolig er åben. Rundvisning i bunkeren ved museets guidekorps for dem, der har købt foredragsbillet med rundvisning.

Kl. 18.30-19.30

Atfensmad i museumscaféen (ikke i bunkerens kantine). Menuen er dansk tapas bestående af:

  • Koldrøget dansk laks med purløgsmayo, friske spirer og citronskal
  • Skaldyrssalat med rejer, krebsehaler, sprød glaskål, hummercreme og frisk dild
  • Hønsesalat med dijonsennep, sprød bacon, karse og sprødt rugbrød
  • Tørsaltet og grillet andebryst med tranebærcoulis og ristede bøgehatte
  • Lufttørret okseinderlår med trøffelcreme, ristet ost og sprøde kerner
  • Brød og smør

Kl. 19.30-21.00

Foredrag med forfatter og historiker Rasmus Mariager

Priser

I forbindelse med foredraget er der mulighed for at komme på rundvisning i REGAN Vest, hvis man køber billet inkl. rundvisning.

  • 605 kr. + 10 kr. i administrationsgebyr
    (Med rundvisning i bunker)
  • 345 kr. + 10 kr. i administrationsgebyr
    (Uden rundvisning i bunker)

Begge billettyper giver desuden adgang til maskinmesterboligen og udstillingsbygningen samt dækker aftensmad og kaffe og kage. Øvrige drikkevarer er for egen regning.