Foredrag ved forskningschef Bjarne Henning Nielsen, Vesthimmerlands Museum.
Limfjordsområdet var i tiden ca. 600 til 1200 e.v.t. gennemsejlingsfarvand for skibe fra Vesteuropa til de østlige områder, herunder især Byzans, men også det område af Rusland, som skandinaviske folk slog sig ned i og herskede over. Trafikken på Limfjorden, men også over land via Aggersborgknuden førte til en stor udvikling af handel og produktion muligvis en produktion med et specielt særpræg i dele af den vestlige Limfjord. Flittige metaldetektorførere har især i de sidste 10 år beriget os med mange fine fund. Arkæologiske udgravninger har også tilføjet ny viden om perioden. Publikationen af Aggersborg og siden ringborgenes ansøgning om optagelse på den vigtige UNESCO-verdenskulturarvsliste har samlet set fået vækket en stor interesse. Foredraget her søger at komme omkring det hele set fra Vesthimmerland.
Foredragsrække om arkæologi
Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet – primært gennem studiet af menneskets materielle levn. Langt det meste af al menneskelig aktivitet foregik, før vi lærte at skrive, så arkæologi er den vigtigste metode til at studere ældre menneskeskabte samfund.
Denne foredragsrække præsenterer et bredt udvalg af den nyeste arkæologiske viden, der bidrager til aktuelle historierelaterede temaer og debatter lokalt, regionalt og nationalt. En lang række af landets toneangivende arkæologer har derfor gennem årene gæstet Aalborg.
Foredragene er tilrettelagt af museumsinspektør, ph.d. Torben Birk Sarauw, Nordjyske Museer.
Samlet program for foråret 2023
8. februar 2023 kl. 19
Krigsheste fra jernalderen – Danmarks første kavaleri
Ved seniorforsker Xenia Pauli Jensen, Moesgård Museum
15. februar 2023 kl. 19
Som en fugl Føniks
Ved forskningschef Bjarne Henning Nielsen, Vesthimmerlands Museum
1. marts 2023 kl. 19
Forseglede jernaldermarker på Aalborg Kaserner
Ved museumsinspektør Karen Povlsen, Nordjyske Museer
15. marts 2023 kl. 19
Oldtidens veje
Ved arkæolog og overinspektør Benita Clemmensen, Museum Østjylland
Køb en samlet billet til alle fire foredrag her
Arkæologien i nyt lys: Som en fugl føniks
Arkæologien i nyt lys: Som en fugl føniks